Der er noget helt særligt over en japansk cheesecake. Du har nok stødt på den på de sociale medier før, og det er heller ikke helt uden grund. Let, blød, soufflelignende konsistens og smelter på tungen. Den her cheesecake er perfekt til et lille søndags bage projekt.
Cheesecaken bliver bagt i vandbad, så det er en god idé at være sikker på, at din form er vandtæt, så der ikke siver vand ind i den. Hvis du benytter en springform, kan du pakke bunden ind i sølvpapir for en sikkerheds skyld.
Ingredienser
(6-8 personer, kageform ca. 20 cm)
200 g flødeost
50 g smør
100 ml mælk
6 æg (opdelt i blommer og hvider)
120 g sukker
60 g hvedemel
20 g majsstivelse
Saft og skal fra en halv citron
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn)
Smør en springform på siderne, og dæk bunden med bagepapir.
Hæld flødeosten op i en skål og placer den over et vandbad. Lad flødeosten smelte langsomt, og tilsæt i mens æggeblommer en af gangen, indtil pisk indtil du har en homogen masse. Tilsæt derefter halvdelen af dit sukker.
Varm mælk og smør i en lille gryde eller mikroovn. Hæld det derefter op i din flødeosteblanding og rør sammen. Tilsæt citronsaft og citronskal.
Tag nu blandingen af vandbadet og sigt mel og majsstivelse i og rør sammen.
I en ren skål piskes æggehviderne stive, mens det resterende sukker tilsættes.
Vend forsigtigt marengsen i dejen - lidt af gangen så du bevarer luften i æggehviderne.
Hæld massen op i springformen. Sæt formen på en bradepande i ovnen. Hæld kogende vand i bradepanden, så det ca. 3-4 cm op af kageformen.
Bag kagen i 20 min ced 200 grader. Sænk herefter temperaturen til 170 og bag kagen yderligere 30 min ca. Herefter fjernes formen fra bradepanden, og kagen bages yderligere i 30 min uden vandbad. Sluk herefter for varmen, og lad kagen stå i ovnen og hvile i 30 min. med dørovnen lidt på klem.
Lad nu kagen køle af på bordet i 10-15 min, og vend den forsigtigt ud af formen. Sæt den på en rist for at afkøle.
Den skønne cheesecake som er meget let i smagen i sig selv, kan servers med f.eks. råmarinerede jordbær eller andre bær og et drys af flourmelis.
Hyggelig bagning! <3