Ladyfingers - sprøde & luftige

Ladyfingers - sprøde & luftige

Det er lækkert og nemt at bage sine egne ladyfingers, som både kan bruges i f.eks tiramisu, isdesserter eller jordbærtrifli. De er lette og luftige, med et sprødt ydre og blød i midten. 

 

Ingredienser

(Ca. 40 stk. afhængig af størrelsen)

4 æg (opdelt i æggehvider og blommer)

130 g sukker

1 tsk vaniljesukker

160 g hvedemel 

3 spsk majsstivelse 

Flourmelis til drys

 

Fremgangsmåde

(Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn)

Pisk ægge hvider hvide og luftige i en skål. Tilsæt halvdelen af sukkeret og pisk til en stiv marengs. 

I en anden skål piskes æggeblommer og det resterende sukker helt luftigt og helt lyst, det kan godt tage 3-4 minutter. 

Vend de to masser sammen. Sigt de tørre ingredienser i, og vend det hele forsigtigt sammen med en dejskraber, så luften i massen bevares. 

Hæld dejen i en sprøjtepose med en rund tyl i. Sprøjt lange og smalle ladyfingers ud, i den størrelse du ønsker på en bradepande med bagepapir. Drys let med flourmelis ovenpå. 

Bag dem i ca. 15 min. indtil de er let gyldne. 

Afkøl kagerne og nyd dem i desserter eller bare til en kop kaffe. Der kan altid tilsættes lidt kaffe til dejen eller citronskal, hvis du ønsker lidt smag i dem. 

Hyggelig bagning! <3